GALLERI NO 44 har udvidet med nyt keramisk galleri.
Galleriets to kunstnere Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk, har gennem det sidste år arbejdet intenst med den keramiske vej i kunsten. De har gennem vinteren nyindrettet lokalerne på Ristingevej 33C i Humble til galleri og værksted. Stedet blev oprindelig bygget tilbage i 1962 netop til formålet keramisk galleri, men har ligget tomt i en del år. Det er derfor med glæde, at de to kunstnere igen vækker den langelandske keramiske tradition på stedet.
Oplev
Ann-Kerstina Nielsen arbejder med vaser og objekter, hvor en del af leret og elementer i glasuren er fundet rundt om i landskabet på Sydlangeland. Derudover kredser hendes kunstneriske udtryk om emnet krig og overlevelse.
Per Buk viser keramiske skulpturer, hvor man bliver ledt ind i en eventyrverden af figurer, som han kalder Rædsler. Han arbejder med at finde det smukke i livets skævheder. At, vi som mennesker skal huske… skønheden og meningen ofte findes i detaljen.
Det nye keramik galleri har i påsken åbent:
Søndag d. 2. april kl. 12-14
Mandag d. 3. april kl. 10-17
Tirsdag d. 4. april kl. 10-17
Onsdag d. 5. april kl. 10-17
Torsdag d. 6. april kl. 10-17 (Skærtorsdag)
Fredag d. 7. april kl. 10-17 (Langfredag)
Lørdag d. 8. april kl. 10-17 (Kunstnernes Åbne Døre på Langeland)
Søndag d. 9. april kl. 10-17 (Kunstnernes Åbne Døre på Langeland)