Geospot: Bøjden

Take a walk in the past

Indeholder en omfattende og kompliceret lagserie fra Saale, Eem (både marine-og ferskvandsaflejringer) og Weichsel.

Lagene har været udsat for kraftige istektoniske forstyrrelser fra flere isstrømme i Weichsel, dog i særdeleshed fra Bælthav Fremstødet for 17-18.000 år siden, hvis isrand på et tidspunkt befandt sig i området.

Klinten har aldrig været underkastet grundige geologiske undersøgelser, men den omfattende lagfølge, de komplicerede istektoniske strukturer og dens placering i den vestligste del af Øhavet, gør den til en forskningsmæssig vigtig ’brobygningslokalitet’ mellem geologien i Øhavet, på Als og i Sydøstjylland.

Nord for klinten (omkring færgelejet) ligger et større holocænt marint forland domineret af den store strandsø/kystlagune, Bøjden Nor, omgivet af strandenge.

På nær et kunstigt vedligeholdt lagunegab er noret afskåret fra havet af en række strandvolde. Den nordlige del af det marine forland omslutter en tidligere selvstændig moræneø, Kalvøre. Nordøst for Kalvøre findes en større krumoddedannelse.

Umiddelbart øst for Bøjden Nor ligger et markant kildevæld.

Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk
VisitLangeland